Behandling og reducering af risikofaktorer i forbindelse med brystkræftrelateret armlymfødem
Videncenter for Lymfødem og Dansk Netværk for Lymfødem (DNL/DLF) inviterer igen i år til Lymfødem Seminar på Bispebjerg Hospital den 11. oktober 2012. Temaet for dette års seminar er behandling og reducering af risikofaktorer i forbindelse med brystkræftrelateret armlymfødem.
Da Lymfødemområdet i dag stadig er underprioriteret i det danske sundhedsvæsen, eksisterer der ingen klare retningslinjer for diagnosticering, udredning, hvem der behandler lymfødem, og hvordan lymfødem behandles.
Et af hovedformålene med seminaret er derfor at få skabt et grundlag for at kunne lave retningslinier for diagnosticering, udredning, behandling og reduktion af risikofaktorer i forbindelse med brystkræftrelateret armlymfødem i Danmark.
Efter seminaret vil en projektgruppe med deltagere fra seminaret udarbejde det endelige forslag til retningslinier for behandling og forebyggelse af brystkræftrelateret armlymfødem til Sundhedsstyrelsen.
Vi glæder os til at se dig.
På vegne af organisationskomitéen,
Tonny Karlsmark (Chair)
Organisationskomité
Tonny Karlsmark,
Dermato-Venerologisk Afdeling og Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital
Nanette Benjaminsen,
Dalyfo
Lise Petersen,
Dalyfo
Kirsten Hedeager,
Fysioterapeuternes Faggruppe for Lymfødembehandling
Susan Nørregaard,
Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital